Seneste nyt på halvtolv.dk

Bådlaug - Roning

   

Roning

Halvtolv har både en afdeling for inriggerroning, der er medlem af Dansk Forening for Rosport og en afdeling for kajakroning (hav- og turkajakker), der er medlem af Dansk Kano- og Kajakforbund. Begge klubber er ”underafdelinger” i Halvtolvs Bådlaug.

Inriggerroning

Vi har en fireåres inrigger i træ og en toåres inrigger i glasfiber. Begge med styrmænd.
Der er ca. 20 aktive roere i klubben og der ros både sommer og vinter. Opslag af ture og tilmelding -  foregår via systemet ”holdsport.dk”, så det er let at følge med i klubbens aktiviteter. Der ros ”normalt” to faste aftener om ugen i sommersæsonen, men medlemmer kan altid annoncere nye ture, blot der er en godkendt styrmand med. I vinterhalvåret en formiddagstur om ugen når vejret tillader. Der arrangeres normalt 1 – 2 langture i hver sæson. Desuden arrangeres der (efter behov) ergometer træning om vinteren.

Vores daglige rofarvand er Københavns havn og farvandet langs Amagers kyst til Kastrup.

Hvis du vil deltage i Halvtolvs roning forudsætter det
• at du er/eller har været aktiv roer i en anden klub
• eller at du deltager i Halvtolvs roundervisning. Der starter nye hold i det tidlige forår, så nye roere kan nå at få tilstrækkelig med træning hen over sommeren.
• at du er medlem af Halvtolvs Bådlaug

Henvend dig til rochefen for yderligere oplysninger og medlemskab. Rochef Kim Madsen, Halvtolv 23, st.-  Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 Senest redigeret: december 2018

 

Landkrabberoning.

tirsdage, kl. 17:00.

Instruktører: Tue Kristensen. Patrick og Milene Steptoe koordinerer med de øvrige børneforældre. Sæsonen starter med sørøverfest 10/5.
Landkrabberne ror - først sammen med deres forældre eller bedsteforældre - i kano og kiwi-kajak, dernæst små ture på egen hånd med de voksne i en følgebåd. Der er fokus på sikkerhed på og ved vandet men også leg og roteknik. Der ros omkring Halvtolv i Erdkehlgraven og Laboratoriegraven. Aldersniveauet er fra ca. 4 år til 8 år.
Kontaktpersoner: Tue Kristensen, opg. 29 Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., Patrick og Milene opg. 25 Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Landkrabberne var den 16/5 2017 blevet til "Skraldkrabberne", der glade samlede en masse skrald i havnen - bl.a. flasker og dåser som blev indløst som pant og vekslet til flødeboller!

 


Søulke.

Søulke er pt ikke aktive
Søulkene ror længere ture ud i havnen i tur- og dobbeltkajakker under ledsagelse af instruktør og træner pagajteknik og manøvrer. Desuden introduceres søulkene til inriggerroning. Søulkene bygger videre på landkrabbernes grundtræning og skal kunne svømme (eller erhverve svømmefrdighed) på minimum 200m. Der ros med våddragt, som børnene skal have købt eller byttet sig til. Kontaktpersoner:


Kajak begynderinstruktion

For kajak-sejlads i "indre farvande" kræves minimum EPP1 for frigivelse. Kontakt Sven

Nye kajakker til sæson 2018:

Den orange er en TAHE Playspirit - velegnet til alle - også til lange ben

Den Gule er en Dagger Stratos - velegnet til alle også til lange ben. Indstigningen i denne er særlig let for større personer. 

 

Der medfølger nye dækken samt længde og skivningsjusterbare padler.

Kajakfrigivelse

Frigivelse til sejlads på egen hånd i bådlaugets kajakker kræver erhvervelse af det såkaldte EPP2 (EuropeanPaddlePass). Kurset omfatter bl.a. teknik, selvredning og makkerredning. Bådlauget underviser ikke selv EPP2, men weekendkurser kan fx tages hos Kajakhotellet på Amager Strand. Tal evt. Sven, så interesserede kan taget kurset sammen.

Kajakmorgentur (april-august)

Morgenkajak 2017. Roning for let øvede og øvede roere. Afgang torsdage 6:30 fra april til og med oktober (dvs at vi mødes ved bryggen 10 min før). Turen går typisk til Trekroner eller kanalerne, men afhænger af vejrliget og deltagernes ønsker.

 

Ellen Schmidt, Halvtolv 9: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Michael Lerche Nielsen, Halvtolv 31: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Kalender frem til juli: 6/4, 13/4 Skærtorsdag, 20/4, 27/4, 4/5, 11/5, 18/5, 25/5 Kristi Himmelfart, 1/6, 8/6, 15/6, 22/6, 29/6

Kajakaftentur

Der er ikke pt. planlagt tidspunkt for særskilte aftenture. Kontaktperson: Morten Kallesøe, opg. 3, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Kajakteknikkursus


Der er ikke pt. planlagt tidspunkt for særskilte aftenture, men det bliver august eller september, når vandet er varmt. Kursusansvarlig Tue Kristensen opg. 29, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Fælles roture (inrigger og kajak): Fuldmånetur


Bådlaugsansvarlige: Lise McNamara opg. 21 og Hanne Elmelund opg. 3, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Afsluttes evt. med suppe og sauna, se opslag.

Fælles roture (inrigger og kajak): "Langtur"


1. søndag i måneden for let øvede og øvede roere.

 

1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19