Om måneskin, EPP2 og sjove symboler

 

Det er aldrig for sent at prøve noget nyt er der nogen som siger. I år viste Gitte og Hanne som de eneste at de kunne klare EPP2 for havkajak. De er begge over 60, faktisk er Gitte nærmere de 70.

Det er super sejt af dem begge to.

 

Måneskinstur

Har du kigget ud over vandet en aften der var fuldmåne og kunne mærke hvor dragende den er?

Denne sommer startede vi en fast begivenhed hver fuldmåne. Inrigger- og kajakroere mødes og vi ror i fællesskab ned igennem havnen til Slusen. Der tager vi en pause og drikker vores medbragte kaffe/ te og spiser kage. Turen hjem kan næsten være magisk idet man er helt alene med Havnen sammen med månen, de andre roere og et par bøjer. I august var vi så heldige at opleve en blå måned, da der var to fuldmåner i den samme måned.

Du kan nå at være med endnu. Sæsonens sidste ture er:

29. september og 29. oktober.

Se mere under "Opslagstavlen" her på siden og tilmeld jer i bådskuret

 

Vores yngste måneskinsinrigger roere

Thea og Sigrid på 10 år

 

Find vej i Københavns Havn

Har du lagt mærk til dette sjove symbol rundt omkring i Københavns Havn?

Der er lavet 4 orienteringsbaner i havnen. Der er nu to færdige kort som man kan downloade fra nettet. www.findveji.dkDe skriver at der også kommer en app til iphone og man kan få besvaret nogle supplerende spørgsmål til ruterne. De ting er ikke på plads endnu, men det gør ikke noget fordi det er sjovt bare at finde posterne. Spørg bare Landkrabberne.

Lise McNamara